De mest almindelige fejl, som nybegyndere i oversætterbranchen begår
En god oversættelse bliver sjældent til “ved første indskydelse”. I begyndelsen tror mange, at det er nok at være rigtig god til et fremmedsprog for trygt at kunne påtage sig opgaver. Men i praksis viser det sig hurtigt, at professionel oversættelse ikke kun handler om ord og grammatik, men også om kontekst, stil, præcision, omhyggelighed og evnen til at se teksten som en helhed. Derfor ligner nybegynderes fejl ofte hinanden: De skyldes ikke dovenskab, men at man undervurderer selve faget.
Alt for bogstavelig oversættelse
Et af de mest almindelige problemer er trangen til at oversætte ord for ord. Nybegyndere holder ofte så krampagtigt fast i originalens struktur, som om enhver afvigelse allerede er en fejl. Resultatet er en tekst, der ganske vist er formelt korrekt, men virker tung og unaturlig og nogle gange ligefrem komisk.
Et klassisk eksempel er det engelske udtryk take responsibility. Bogstaveligt kan det oversættes til “tage ansvar”, men på naturligt dansk lyder “påtage sig ansvaret” oftest bedre og er mere præcist. Forskellen er lille, men kvaliteten afhænger netop af den slags detaljer.
Den slags fejl er særligt tydelige i markedsføringstekster, juridiske tekster og tekniske tekster. Når der er brug for en professionel oversættelse, ødelægger en direkte oversættelse fra kildesproget tilliden til virksomheden og gør teksten sværere at læse. En dygtig fagperson oversætter ikke ord, men mening, tone og tekstens formål.
At ignorere konteksten
Det samme ord kan betyde vidt forskellige ting i forskellige situationer. Nybegyndere vælger ofte den første betydning, de finder i ordbogen, og går videre uden at undersøge, hvad teksten egentlig handler om. Det er risikabelt.
Ordet charge kan betyde “gebyr”, “anklage”, “ladning”, “angreb” eller “opgave” — alt afhænger af konteksten. Hvis oversætteren ikke kan se, hvad teksten handler om, ikke sætter sig ind i emnet eller ikke læser afsnittet til ende, er fejl uundgåelige.
Fra oversætterbranchen kendes der eksempler på, at button i en brugerflade blev oversat som en beklædningsknap, og at seal i teknisk dokumentation blev oversat som “sæl”, fordi man valgte den forkerte ordbogsbetydning. Den slags eksempler lyder morsomme, men i et rigtigt projekt betyder de spildtid, ekstra rettelser og lavere kvalitet.
At undervurdere terminologien
Nybegyndere tror nogle gange, at man kan “fornemme betydningen” af et fagudtryk. I virkeligheden skal terminologien altid undersøges. Det gælder især inden for medicin, jura, ingeniørvidenskab, økonomi og IT. Her kan en upræcis formulering ændre dokumentets betydning.
For eksempel kan ordene error, fault og failure ikke altid bruges i flæng i en teknisk tekst. For en lægperson betyder de næsten det samme, men for en ingeniør betegner de forskellige typer problemer. Hvis oversætteren ikke fører en termbase og tjekker faglige kilder, mister teksten hurtigt sin faglige værdi.
Professionel oversættelse bygger næsten altid på konsekvent brug af terminologien. Hvis company policy ét sted oversættes som “virksomhedens politik” og et andet sted som “firmaets regler”, giver det allerede indtryk af manglende sammenhæng. For kunden er den slags en lille detalje, der signalerer, at oversættelsen er udført uden en klar metode.
At forsøge at “forbedre” originalen
En anden fejl er ønsket om at omskrive kildeteksten efter eget hoved. Nybegyndere får lyst til at gøre den smukkere, mere levende og mere litterær. Men oversætterens opgave er ikke at blive medforfatter. Opgaven er at formidle tekstens betydning, stil og funktion på et andet sprog.
Hvis en kontrakt har en tør og streng tone, må man ikke gøre den “forståelig og venlig”. Hvis en vejledning er skrevet med korte instruktioner, bør man ikke tilføje litterære vendinger. Selv i reklamemateriale er friheden ikke ubegrænset: Lokalisering giver mulighed for tilpasning, men ikke for at forvanske brandets budskab.
En god tommelfingerregel er, at hvis man får lyst til at “forbedre” noget, skal man først spørge sig selv, om det hjælper med at opfylde tekstens formål. Hvis ikke, er det bedst at lade være.
Utilstrækkeligt fokus på modersmålet
Det er paradoksalt, men mange nybegyndere fokuserer mere på fremmedsproget end på dansk. Resultatet er, at de forstår originalen, men ikke kan formulere den klart og korrekt. For læseren er det jo den færdige tekst, der tæller.
Kunstlede formuleringer, bureaukratsprog, unødvendige gentagelser og unaturlig ordstilling hænger ofte ikke sammen med manglende forståelse af kildeteksten, men med utilstrækkeligt gode danskkundskaber. En oversætter skal kunne skrive. Uden den evne virker selv en præcis oversættelse ufærdig.
En nyttig sammenligning er, at kendskab til et fremmedsprog giver adgang til materialet, mens beherskelse af modersmålet er det værktøj, man bruger til at sætte det sammen. Hvis værktøjet er dårligt, går det ud over det færdige resultat.
At undlade korrekturlæsning og redigering
En af de dyreste fejl er at aflevere en tekst uden at læse korrektur på den. Nybegyndere tror, at arbejdet er færdigt, når oversættelsen er afsluttet. I virkeligheden er første version næsten altid et udkast, selv for en erfaren fagperson.
Når man har holdt en pause på 15–20 minutter, læser man teksten på en anden måde. Gentagelser, udeladte ord, problemer med kongruens og mærkelige formuleringer bliver straks tydelige. Det er især nyttigt at kontrollere tal, måleenheder, navne, datoer, overskrifter og tabeller. Det er ofte dér, de mest ubehagelige fejl gemmer sig.
I oversætterbranchen er der en enkel erfaring: De fleste rettelser kan fanges ved den afsluttende gennemgang snarere end under selve oversættelsen. For nybegyndere er det særligt vigtigt at gøre dette til en fast vane.
At misforstå forskellen mellem oversættelse og lokalisering
Mange nybegyndere tror, at lokalisering bare er “en friere oversættelse”. I virkeligheden er forskellen større. Lokalisering tager højde for den kulturelle kontekst, målgruppens forventninger, formatet, markedets normer og endda de visuelle omgivelser, som teksten skal indgå i.
En oversættelse af brugerfladen i en mobilapp kræver for eksempel ikke kun præcise formuleringer, men også hensyn til linjernes længde, gængse kommandoer og tiltaleformer. Et reklameslogan, der fungerer på engelsk, fungerer måske ikke på dansk uden tilpasning. Og en vittighed på ét sprog kræver ofte en helt ny formulering på et andet.
Hvis oversætteren ikke skelner mellem, hvornår der er brug for en ordret tilgang, og hvornår der er brug for lokalisering, bliver resultatet enten tørt og fremmedartet eller alt for frit. Begge dele står i vejen for virksomhedens mål.
At overvurdere maskinoversættelse
Automatiske systemer hjælper faktisk med at arbejde hurtigere i dag. Men nybegyndere går nogle gange i fælden og betragter maskinens forslag som en næsten færdig tekst. Det er særligt risikabelt inden for komplicerede fagområder og i materialer, hvor stil spiller en vigtig rolle.
En maskine kan godt formidle hovedindholdet, men den opfanger ikke nødvendigvis underteksten, sprogregistret, fagterminologien og de skjulte tvetydigheder. Desuden skaber den ofte formuleringer, der lyder flydende, men er forkerte — teksten virker overbevisende, selv om betydningen allerede er kommet på afveje.
Det er både muligt og nyttigt at bruge teknologi til professionel oversættelse, men kun hvis oversætteren er i stand til at vurdere resultatet kritisk. Ellers fører den højere hastighed blot til en række fejl, der er svære at få øje på.
Ikke at kunne stille spørgsmål
Nybegyndere synes ofte, det er pinligt at bede kunden eller redaktøren om at uddybe detaljer. De tror, at et spørgsmål afslører manglende kompetence. I virkeligheden forholder det sig lige omvendt: Gode opklarende spørgsmål viser, at man tager arbejdet alvorligt.
Hvis det er uklart, hvem målgruppen er, hvilken tone teksten skal have, eller om der findes godkendt terminologi, skal man spørge. Det sparer tid for alle, der deltager i projektet. Det er langt værre at gætte sig til svaret i stilhed og begå en fejl et afgørende sted.
På oversættelsesbureauer ved man godt, at en dygtig oversætter ikke er den, der gætter, men den, der ved, hvornår en antagelse skal undersøges.
At være uopmærksom på format og detaljer
Der findes fejl, som ikke har direkte med sproget at gøre, men som påvirker helhedsindtrykket meget. Ødelagt struktur, manglende afsnit, forkerte citationstegn, forveksling af tal og manglende overholdelse af kundens krav er alt sammen noget, der ofte forekommer hos nybegyndere.
For eksempel kan en dato i et dokument være skrevet som 03/04/2025. Uden kendskab til landets datoformat kan det betyde enten 3. april eller 4. marts. I en kommerciel eller juridisk tekst kan en sådan detalje være risikabel. Derfor handler oversættelsesvanskeligheder ofte ikke kun om ord, men også om formateringsdetaljer.
Konklusion
Nybegyndernes fejl er ikke en grund til at miste modet på faget, men en naturlig del af udviklingen. Det vigtigste er ikke at gøre dårlige vaner til en fast del af arbejdet. Et præcist ordvalg, opmærksomhed på konteksten, arbejde med terminologi, grundig korrekturlæsning og forståelse for, hvornår der er brug for oversættelse, og hvornår der er brug for lokalisering, løfter det faglige niveau langt hurtigere end blot en stor mængde øvelse. Hvis du er ny i faget, så betragt hver tekst som et ansvar over for læseren. Og hvis du leder efter en samarbejdspartner til din virksomhed, så vælg nogen, for hvem professionel oversættelse ikke er en mekanisk udskiftning af ord, men et gennemtænkt arbejde med betydningen.
