ForsideNyheder og artiklerUdvidelse til de skandinaviske markeder: hvad du bør vide om oversættelse til svensk og norsk

Udvidelse til de skandinaviske markeder: hvad du bør vide om oversættelse til svensk og norsk

Svenskere og nordmænd forstår hinanden uden tolk, og det frister virksomheder til at bestille én tekst og sende den til begge lande. Besparelsen viser sig dog at være tilsyneladende: de skriftlige sprog adskiller sig mere end det talte sprog, og markederne er forskellige med hensyn til love, vaner og købernes forventninger. Lad os se, hvor grænserne går, hvad du skal tage højde for ved oversættelse til svensk og oversættelse til norsk, og hvordan du undgår at miste en kunde på grund af én dårlig sætning. Fejl i sådan en tekst er straks synlige, og det koster mere at rette dem, end at gøre tingene rigtigt fra start.

Ligner hinanden, men er forskellige: svensk, norsk, dansk

Svensk, norsk og dansk hører til den skandinaviske gruppe af germanske sprog og er i høj grad gensidigt forståelige. Men at forstå en samtalepartner og at udgive en færdig tekst til en hjemmeside eller en kontrakt er to forskellige opgaver. Stavning, ordforråd og grammatiske konstruktioner adskiller sig. Selv bogstaverne stemmer ikke overens: på svensk findes ä og ö, på norsk og dansk æ og ø. Også de hyppigste ord staves forskelligt: det svenske inte og det norske ikke betyder »ikke«, det svenske också og det norske også betyder »også«. Når sådanne ord optræder i næsten hver linje, springer fremmed stavning straks i øjnene.

De mest snedige faldgruber er »falske venner«. Ordet rolig betyder på svensk »sjov, munter«, mens det på norsk betyder »rolig«. Hvis en norsk tekst lover »rolig helg«, forestiller nordmanden sig en rolig weekend, mens svenskeren tror, at der venter festligheder. I en beskrivelse af et hotel eller en spa-salon kan en sådan forvekslung forvanske hele meningen.

Der er også små detaljer, som afslører en udenforstående. Den svenske krone hedder krona (flertal kronor, kode SEK), den norske krone hedder krone (kroner, kode NOK). Virksomhedsformen er også forskellig: svensk AB og norsk AS. Dansk må dog ikke betragtes som »den tredje version af det samme«: det skriftlige danske sprog ligger historisk tæt på norsk bokmål, men det er et særskilt sprog og et særskilt marked med egne regler.

Bokmål og nynorsk: hvilket norsk skal du vælge

Norsk har to officielle skriftsprogsnormer. Bokmål udviklede sig under stærk indflydelse fra det danske skriftsprog. Det er den norm, de fleste nordmænd skriver i, og den dominerer i erhvervslivet, medierne og de store byer. Nynorsk blev skabt i det 19. århundrede på grundlag af landdialekter. Der skrives markant mindre på det, men det er stadig et fuldgyldigt sprog, især i landets vestlige regioner. Skoleelever lærer begge former, og offentlige myndigheder er forpligtet til at bruge begge.

Til et kommercielt projekt vælger man som standard bokmål, for det forstår enhver nordmand. Men hvis du arbejder med den offentlige sektor, uddannelse, kulturprojekter eller satser på de vestlige regioner, bør nynorsk drøftes på forhånd. Ved et udbud eller en kommunal opgave kan det være et krav og ikke en luksus.

Den største misforståelse: nynorsk er ikke et »omskrevet« bokmål. Ordformer, endelser og en del af ordforrådet er forskellige, så automatisk konvertering fra det ene til det andet efterlader tydelige fejl. En god oversætter kender begge normer, men specialiserer sig normalt i én. Angiv den ønskede form i briefen med det samme, ellers må du få den færdige tekst omarbejdet. Hvis en hjemmeside har to norske versioner, kræver de separate oversættelsesfiler og separat korrektur, ikke én fælles fil.

Tone i kommunikationen, direkthed og spørgsmålet om engelsk

Forretningskulturen i Sverige og Norge bygger på en flad hierarki. Kolleger, kunder og endda ledere tiltales med »du« (du), og formelle vendinger som »højt agtede herr« lyder komiske, når de oversættes ordret. En tone, der passer i et brev til en tysk eller russisk partner, vil virke opblæst på skandinaver. For eksempel vil et udsendelse med tiltalen »Kære kunde!« og tre udråbstegn virke påtrængende, mens et kort »Hej!« (på norsk »Hei!«) med et konkret tilbud vil virke bedre.

Den svenske kultur værdsætter konsensus og måde, og der findes ikke for ingenting et ord som lagom — »passende, lige tilpas«. Højtlydende superlativer som »verdens bedste« eller »revolutionerende løsning« vækker skepsis. Rolige formuleringer, konkrete fakta og ærlige tidsfrister virker. Nordmænd er generelt endnu mere direkte og uformelle og værdsætter enkelhed og praktisk sans. Det er her lokalisering begynder: oversættelse af ord er kun en del af arbejdet, man skal også omstrukturere præsentationen og samtidig kontrollere formater for datoer, klokkeslæt, tal og valutaer.

Man kan spørge, om det er umagen værd at bruge penge, når skandinaver alligevel taler godt engelsk. For specialister og teknisk dokumentation er en engelsk version ofte tilstrækkelig. Men den brede kunde forventer grænseflade, emballage, support og købsvilkår på sit modersmål. En engelsk hjemmeside uden lokal version opfattes som et tegn på, at man er kommet til markedet for at »kigge forbi« og ikke for at arbejde seriøst.

Juridiske tekster og arbejdsorganisation

Kontrakter, betalingsbetingelser, returpolitikker og privatlivspolitikker kan ikke blot oversættes ord for ord. Sverige og Norge har forskellige forbrugerbeskyttelseslove og forskellige tilsynsmyndigheder: i Sverige er det Konsumentverket, i Norge Forbrukertilsynet. Norge er med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, men ikke i EU, så reglerne for netbutikshandel skal kontrolleres separat for hvert land. Formuleringer om returret, garantier og behandling af personoplysninger bør forelægges en lokal jurist. Til sådanne tekster kræves en professionel oversættelse med deltagelse af en specialist, der kender den juridiske terminologi i begge systemer.

Det er lettest at organisere arbejdet til to markeder efter denne model:

  • Bestil oversættelse til hvert sprog hos en indfødt oversætter og ikke hos en »skandinavisk generalist«.
  • Beslut på forhånd, hvilken norsk norm du vil bruge: bokmål eller nynorsk.
  • Udarbejd en fælles ordliste med termer og produktnavne.
  • Bed en indfødt sprogbruger gennemgå den endelige tekst på hjemmesiden eller i layoutet.
  • Til løbende opdateret indhold kan du tilslutte en integration via API.

Via Translate24 kan du bestille oversættelse online og vælge en oversætter til det ønskede sprog og fagområde blandt mere end 1200 oversættere. Virksomheder med et stort indholdsflow får glæde af API'et.

Konklusion: ét brief, to markeder

Svensk og norsk ligner hinanden så meget, at det sløver opmærksomheden. I virkeligheden har hvert marked sit eget sprog, sine egne love og sin egen opfattelse af en god tekst. Inden du starter, bør du træffe tre beslutninger: hvilken norsk norm du har brug for, hvordan dit brand skal lyde i den uformelle skandinaviske stil, og hvilke tekster der kræver juridisk præcision. Separat oversættelse til svensk og separat oversættelse til norsk koster mere end én »universel« version, men de sparer dig for pinlige fejl, klager og kundernes mistillid. Skandinaver bemærker hurtigt slendrian, og de sætter lige så hurtigt pris på respekt for deres sprog.

Læs også:

Har du brug for en professionel oversættelse? Bestil online: vælg sprog, upload din fil, og få prisen på få minutter.

Seneste nyheder
En virksomhed lancerede et website på arabisk. Teksten er oversat korrekt, men siden ser mærkelig ud: Menuen sidder helt ude i v...
Læs mere
for 4 dage siden
Strengen «01.02.2025» betyder i ét land begyndelsen af februar og i et andet begyndelsen af januar. Hvis en webshop eller app vi...
Læs mere
for en dag siden