Maskinoversættelse: fremskridt og udfordringer
Idéen om automatisk at oversætte tekster opstod samtidig med de elektroniske computeres fremkomst.
I 1949 foreslog matematikeren W. Weaver det videnskabelige samfund at bruge computere til oversættelse. Der er gået næsten halvfjerds år siden da, men opgaven er endnu ikke løst til fulde og bliver næppe løst inden for en overskuelig fremtid. Det skyldes, at en «computeroversætter» i ordets egentlige forstand næsten er det samme som «kunstig intelligens», og en sådan er endnu uden for vores rækkevidde.
I de første faser af udviklingen af oversættelsesprogrammer fokuserede man på at formalisere sproglige konstruktioner inden for grammatik og semantik. Man forsøgte også at inddrage ekstralingvistisk information. Det gav ganske gode resultater for analytiske sprog som engelsk, tysk og andre. Det gik langt dårligere med syntetiske sprog som russisk, der har en mere kompleks grammatik og et større udvalg af regler for, hvordan «korrekte» sætninger bygges op.
Den algoritmiske oversættelsesmodel, som man forsøgte at bruge i automatiske oversættelsesprogrammer, bestod af to grupper moduler: moduler til analyse af kildeteksten og moduler til at generere tekst på målsproget. For kildesproget analyseres morfologi, leksik, syntaks og semantik. For målsproget udføres syntaktisk, semantisk og morfologisk syntese.
På det nuværende stadie står det klart, at de formelle metoder virker, men kun med besvær.
Større processorkraft og mere hukommelse førte til en søgen efter løsninger baseret på erfaringerne fra den formelle sproganalyse og brugen af databaser. En indledende analyse reducerer antallet af opslag i «mønstre» til et acceptabelt niveau. Derefter vælges den bedst egnede sætning på målsproget fra databasen.
Denne tilgang har gjort det muligt at opnå en acceptabel kvalitet i oversættelsen af enkle «hverdagsfraser». Brugen af specialiserede ordbøger (en indirekte måde at inddrage baggrundsinformation på) har desuden gjort det muligt at oversætte tekniske tekster i en ganske god kvalitet.
Computeroversættelse er en formel proces, der helt udelukker oversætterens ikke-verbale viden om verden omkring os, om den brede kontekst, som den sætning, der skal oversættes, indgår i, om oversættelsens formål og om verdens mangfoldighed. Derfor kan den slags oversættelse være en fremragende hjælp for mennesker, men heller ikke mere. Maskinoversættelse og de tilhørende automatiseringsværktøjer er gode til helt enkel kommunikation (på en restaurant, på farten eller på gaden) og meget nyttige for fagfolk, der oversætter specialiserede tekniske tekster. Den «klodsede» oversættelse, som computeren foreslår, kan brugeren eller fagpersonen hurtigt omarbejde til en tekst, der følger sprogets normer og fagområdets terminologi, og derved spare tid ved tastaturet.
Man bør dog ikke regne med, at en computer kan oversætte N.S. Leskovs «Den fortryllede vandringsmand» til engelsk. Der er stadig lang vej til kunstig intelligens. Derfor anbefaler vi, at man overlader skriftlige oversættelser fra alle sprog til professionelle på specialiserede oversættelsesbureauer.
