Hvorfor betragtes nogle sprog som »uoversættelige«?
Der findes ord, som med det samme har en ækvivalent på et andet sprog — »bord«, »sol«, »læse«. Men der er også ord, som nærmest stritter imod: Man oversætter dem, men sidder tilbage med en følelse af at have mistet halvdelen af betydningen. Det er netop sådanne ord og udtryk, der giver anledning til myten om »uoversættelige« sprog. I virkeligheden findes der ingen uoversættelige sprog, men der findes fænomener og kulturelle kategorier, som kan give selv en erfaren oversætter hovedpine. Lad os se nærmere på, hvorfor det sker, og hvordan professionel oversættelse løser den slags opgaver.
Hvorfor opstår »uoversættelighed«?
Hvert sprog afspejler en unik måde at tænke på og et folks kulturelle værdier. Hvor ét samfund har udviklet dusinvis af ord til at beskrive et bestemt fænomen, kan et andet folk nøjes med en kort bemærkning eller slet ikke sige noget. Når oversætteren støder på en sådan asymmetri, må vedkommende finde omveje: beskrive, fortolke eller vælge den nærmeste mulige ækvivalent.
Et eksempel: Det japanske ord »tsundoku« betegner vanen med at købe bøger og stable dem i bunker uden at læse dem færdig. På russisk findes der ikke et særskilt ord for denne vane. Oversætteren kan kun forklare betydningen eller beholde låneordet med en forklaring.
Kulturel baggrund og nationale særpræg
Det meste af det, vi kalder »uoversættelighed«, hører til kulturområdet. Ord er ikke kun lyde, men også kulturelle koder.
Det tyske »Schadenfreude« (glæde over andres ulykke) illustrerer fint et begreb, som alle kender, men som hverken det russiske eller det engelske ord formår at udtrykke lige så præcist og kortfattet.
Det svenske »lagom« beskriver idéen om mådehold og et liv »i balance«, hvilket rækker langt videre og dybere end de gængse udtryk »med måde« eller »den gyldne middelvej«.
Det portugisiske »saudade« forbindes med en længsel efter noget uopnåeligt. Det er umuligt at oversætte med ét ord — man må ty til mere udførlige beskrivelser.
I hvert enkelt tilfælde må oversætteren vælge mellem at beholde originalen, tilføje en fodnote, forklare eller tilpasse.
Når en præcis ækvivalent ikke er mulig
Mangel på ordforråd er ikke oversættelsens største fjende. Ofte skyldes oversættelsesproblemer, at det fænomen, som ordet betegner, ikke har nogen pendant i en anden kultur.
Det finske »sisu« kan for eksempel ikke reduceres til »vedholdenhed« eller »mod«. Det rummer en hel række egenskaber: styrke i en vanskelig situation og en vedholdende bevægelse fremad trods forhindringer. I sådanne tilfælde bruger man en udførlig fortolkning i den professionelle oversættelse.
Det russiske ord »тоска« er blevet optaget i engelsk. Nabokov forklarede engang, at de engelske ord »melancholy«, »sadness« eller »yearning« ikke er tilstrækkelige til at indfange nuancerne i тоска. Også her er det kun en forklaring af konteksten, der hjælper.
Oversætterens blik for kundens behov
For en professionel oversætter handler det ikke blot om at gengive teksten ord for ord, men også om at tage højde for, hvordan budskabet vil blive opfattet i en anden kultur. Det er især relevant inden for lokalisering — tilpasning af tekst til en bestemt læser.
Reklamer og slogans bygger for eksempel ofte på ordspil. På ét sprog lyder de sjove og lette, mens de ved en ordret oversættelse virker mærkelige og upassende. Så må oversætteren omformulere budskabet, så det vækker de samme følelser hos målgruppen, samtidig med at brandets værdier bevares.
Ved litterær oversættelse er opgaven endnu vanskeligere. En forfatter kan have en helt særlig tone, lege med ordene eller bruge dialektale særpræg. Og selv om det er umuligt at overføre dem fuldstændigt til et andet sprog, kan en dygtig oversætter finde litterære virkemidler, der bevarer indtrykket.
Sådan håndterer oversættere »uoversættelige« ord
Der findes flere metoder til at overvinde kulturelle og sproglige barrierer:
Transskription med forklaring. Udtrykket overføres i sin oprindelige form, og oversætteren tilføjer en fodnote eller kommentar.
Beskrivende oversættelse. Når ét ord ikke er nok, bruger man en hel forklaring.
At finde en parallel. Man vælger et udtryk på målsproget, der ligger tæt på i betydning og i det mindste gengiver en del af betydningen.
At skabe et neologisme. Det sker sjældent, men nogle gange kan oversætteren foreslå et nyt udtryk, hvis det gengiver betydningen præcist og har mulighed for at slå an.
Eksempler fra praksis: Nogle ord slår med tiden rod i et fremmedsprog og opfattes ikke længere som »fremmede«. I dag er der ingen, der løfter et øjenbryn over ord som »karate« eller »pizza«. Men engang blev de også betragtet som »uoversættelige«.
Hvorfor det er vigtigt for kunden
Kunder, der bestiller professionel oversættelse, er ikke altid klar over, at en ordret oversættelse ikke nødvendigvis gengiver betydningen. Det er især vigtigt i forretningskorrespondance, på hjemmesider og i reklamekampagner: Kommunikationssuccesen afhænger af, hvor fint oversætteren opfanger de kulturelle nuancer.
For eksempel:
Hvis et juridisk udtryk oversættes ordret, men ikke svarer til de juridiske forhold i landet, kan det føre til fejl og misforståelser.
Hvis et marketingslogan lyder unaturligt, vil målgruppen ganske enkelt ikke tage budskabet til sig.
Hvis teksten er omhyggeligt lokaliseret, virker den naturlig og vækker tillid.
Konklusion
Uoversættelige ord og udtryk viser os, hvor rigt og mangfoldigt sproget er. For en professionel oversætter er de ikke en hindring, men en udfordring. I hvert enkelt tilfælde skal der vælges en strategi: at forklare, tilpasse, finde en ækvivalent eller beholde originalen. Her er ikke kun erfaring vigtig, men også sans for detaljer, kulturel kontekst og forståelse for kundens mål.
Med denne tilgang kan selv de vanskeligste opgaver føre til et resultat af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt at vælge specialister, der ikke kun kan arbejde med grammatik, men også med kultur, når man bestiller en oversættelse. Ægte oversættelseskunst består netop i at formidle ikke bare ordene, men også hele originalens betydning og stemning til læseren.
