Oversættelse inden for mode og skønhed: Ikke så enkelt, som det ser ud

De færreste betragter nok oversættelse af tekster om kosmetik, mode og stil som noget overordentlig vanskeligt. Det er ikke en særskilt oversættelsesgenre på linje med tekniske eller medicinske tekster. Mange vil sige: Det er da det nemmeste i verden! Alligevel ender folk ofte med at læse bøger og artikler, der er skrevet, som om de var oversat af en person, der slet ikke aner, hvad der beskrives, eller hvordan det bruges. Lad os se nærmere på de største udfordringer ved den slags tekster.

Hvert fagområde har sine egne «termer»

Mange moderne begreber inden for skønhed, mode og stil kan man ikke finde i ordbøger. Eller også finder man dem, men med en anden betydning. Det ord, man leder efter, kan være i brug blandt tusindvis af mennesker i dag, uden at det er kommet med i ordbøgerne. Det giver hovedbrud for oversættere, der ikke kender fagområdet.

Ordet sponge kan i mange tilfælde oversættes med «svamp», men når det drejer sig om skønhedsbranchen, har den enkle transskription «makeupsvamp» slået igennem. Virkeligheden er, at der er mange låneord inden for dette område. Tint, shimmer, highlighter, concealer, kajal…  Ofte er det engelske låneord.

Nogle gange er låneordene overflødige. I de senere år ser man stadig oftere ordet «primer», selvom produktet allerede er kendt her som «makeupbase». Men som regel opstår nye ord for at betegne en ny produkttype, en ny teknik eller en ny model. En kajal er ikke bare en blyant, men en blød blyant, der egner sig til at tegne på den våde slimhinde. En concealer er ikke helt synonym med «korrekturcreme», fordi en concealer er særligt beregnet til området under øjnene.

«Terminologien» kan ændre sig. Da de buttede, ægformede (og sjældnere andre figurformede) makeupsvampe dukkede op i det russisktalende område, kaldte man dem til at begynde med blot «makeupsvamp» eller «svamp til makeup» – på linje med andre svampe. I de senere år er betegnelsen «beautyblender» blevet knyttet til svampe med denne form. Den bruges ikke kun om svampen fra det originale mærke Beautyblender, men også om tilsvarende produkter fra andre firmaer.

Da disse låneord endnu ikke er optaget i vores ordbøger, findes der ingen fælles regler for, hvordan de staves. Man støder på forskellige stavemåder: kajal, kohl og khol; beauty blender, beauty-blender og beautyblender. Her kan oversætteren enten trække på sin viden om traditioner for transskription og translitteration eller bruge søgemaskiner til at finde den mest udbredte variant (ved at søge efter den præcise formulering i anførselstegn) og bruge den.

Den mest præcise oversættelse er den, der tager højde for begrebernes nuancer. Body butter bør ikke oversættes blot som «kropsolie», for den betegnelse bruges om flydende olier (oil), og de fleste læsere vil derfor forestille sig en flydende substans.  Body butter er en kropscreme baseret på olier og med en tyk konsistens. Nogle gange sælges den her under betegnelser som «fast olie», «tyk olie» eller «cremeolie», men oftest kaldes den «bodybutter» eller «cremebutter» (sjældnere «oliebutter»). Så hvorfor finde på lange, beskrivende formuleringer, der kun vil forvirre læserne, når der står produkter på butikshylderne med ordet «butter» på etiketten? Her kan man for eksempel skrive «bodybutter (fast olie)».

Nogle oversættere bryder sig ikke om nye engelske låneord, selv når de er mere udbredte end de danske alternativer. Her spiller personlige æstetiske præferencer ind. Man bør huske på, hvem teksterne, man oversætter, henvender sig til. Artikler og bøger om mode og skønhed læses som regel af folk, der allerede kender området og er fortrolige med begreberne. For det andet er de rettet mod forbrugere af disse produkter – både nuværende og potentielle. Det vil sige folk, der ved, hvad produkterne hedder i butikkerne, eller som vil lede efter dem. Derfor er det logisk at bruge de mest udbredte oversættelser.

Prøv dig selv af

En kvindelig oversætter kan få den fejlagtige fornemmelse, at hun jo selv kender området, og at hvis hun ikke ved noget, så gør de fleste andre kvinder det heller ikke (og omvendt). Men det er bedre ikke at stole på sit eget skøn, men i stedet undersøge tingene.

Forestil dig, at ordet espadrilles dukker op i kildeteksten, og oversætteren tænker: «Sådan et ord har vi ikke», og derfor må forklare, hvad det betyder.  Men hvis man søger på ordet «espadriller», viser det sig, at der allerede er skrevet masser af artikler på dansk, hvor ordet bruges, at skoene sælges i webshops under netop den betegnelse, og at folk søger efter denne type sko som «espadriller».

Hvis man vil tjekke, om et ord eller en vending overhovedet er i brug, søger man på det i Google og Yandex. Hvis man vil finde ud af, hvordan man bedst oversætter et ord, der ikke står i ordbøgerne, kan man spørge i større temagrupper om mode eller skønhed.

50 nuancer af oversættelse

Farvenuancer fortjener særlig opmærksomhed. I makeup og tøj er farvenuancer meget vigtige. Det gælder især i tekster om farvetyper. Det er en verden, hvor der er forskel på mælkehvid, vaniljefarvet og æggeskalsfarvet.  Oversættelsen bør derfor også afspejle disse nuancer i stedet for blot at angive en «cirka»-farve med ord, som de fleste kender.

Forestil dig, at ordet teal først dukker op i teksten, og at oversætteren uden at tænke nærmere over det blot oversætter det med «turkis». Senere støder vedkommende på ordet turquoise og oversætter det også med «turkis». Det er, som om forfatteren ved et tilfælde har brugt to forskellige betegnelser. Med turquoise er det enkelt: I ordbøgerne står der netop «turkis» (ordet betegner også stenen turkis). Teal står derimod langt sjældnere i ordbøgerne. I Oxford English Dictionary læser vi: dark greenish-blue colour. Da turquoise i samme ordbog beskrives som greenish-blue colour, kan vi godt kalde teal mørk turkis. Eller oversætte det direkte: mørk grønblå.

Når man oversætter farvenuancer, bør man altså benytte sig af autoritative kilder – ordbøger og leksika på både dansk og andre sprog.

Man skal ikke være bange for ord som «carmin», «tomatrød» og «kamelfarvet» og erstatte dem med sine egne beskrivelser – inden for farvelære er det etablerede betegnelser.

Det frarådes på det kraftigste at beskrive sine personlige indtryk af en farve i stedet for at finde en passende oversættelse. I den oversatte bog «Farver og stil» (et værk af Veronique Henderson og Pat Henshaw, som i øvrigt er særdeles anerkendte eksperter i farvetyper) finder man for eksempel disse overraskende oversættelser:

• rose beige (rosa-beige) — «beige»
• rose brown (rosa-brun) — «lys chokoladebrun»
• mint (mintgrøn) — «gråblå» (og det er ikke de eneste brølere!).

Det kan ikke forklares med andet end oversætterens egne fantasier.